Flere års høst af frøgræs og reglerne for efterafgrøder

Årets udbytter og situationen i de nye udlægsmarker gør det interessant at høste et ekstra år på en eksisterende frømark. I den forbindelse er der nogle regler, der skal overholdes.

Den tørre og varme sommer har kostet udbytte i de fleste frømarker. Samtidig har vejret påvirket etableringen af det nye udlæg. Mange udlægsmarker kæmper lige nu med at komme i gang, og i mange marker vil der være ”huller” i bestanden. En måde at kompensere for denne situation kunne være at høste et ekstra år på et eksisterende areal. Rent fagligt kan det godt lade sig gøre. Det ved vi fra udlandet. Udfordringen i Danmark er reglerne om de forskellige typer af efterafgrøder. Det, man som frøavler skal være opmærksom på, er arealets status som eventuel efterafgrøde.

MFO-græsudlæg

Er et nyt udlæg tilmeldt som MFO-græsudlæg, kan den tælle som MFO i dette efterår, og der må høstes frø på arealet i 2019. I denne situation skal man som avler dog være opmærksom på de begrænsninger, der ligger i anvendelsen af pesticider på arealet i efteråret 2018.

Pligtige, husdyr- eller målrettede efterafgrøder

Er arealet tilmeldt som pligtig, husdyr- eller målrettet efterafgrøde, og du vælger at høste frømarken et år mere, og derfor ikke efterfølges af en forårssået afgrøde, så skal der etableres efterafgrøder på andre arealer, eller findes alternativer for at opfylde kravene for disse typer efterafgrøder. Alternativt skal du vælge at få reduceret kvælstofkvoten i 2019.

Kontakt planteavlsrådgiver Kristian Petersen hvis du er i tvivl

Kilde: Plantenyt

Kristian Petersen

Kristian Petersen
Planteavlsrådgiver

Dir. tlf.: 73642920
Mob.: 23372437
E-mail: krp@lhn.dk

Få vores nyheder direkte i din indbakke!