Har du tjekket din digitale Tingbog for nylig?

Det er en god ide at tjekke registreringerne for din ejendom for at sikre, at oplysningerne er korrekte og ajourførte.

Publiceret 17. januar 2024

Tingbogen er et offentligt register, som viser hvilke rettigheder, der er på en fast ejendom.
Oplysningerne i Tingbogen har juridisk betydning, og de kan have stor indflydelse på dine rettigheder i forbindelse med din ejendom og på en evt. ejendomshandel. Det kan derfor være vigtigt af få rettet evt. forkerte oplysninger.

LHN’s ejendomsrådgiver Inger Aagaard opstiller en række eksempler på oplysninger, som er vigtige at tjekkes:

• Er der anført korrekt ejer(e) eller eventuelle såkaldte ”adkomsthavere ”?

• Har der været dødsfald i familien og står den afdøde stadig som tinglyst ejer? I det tilfælde anbefaler vi at få tinglyst skifteretsattesten til den efterlevende ægtefælle.

• Hvilke servitutter og byrder (juridiske rettigheder og forpligtigelser) er tinglyst på ejendommen? Er disse stadig gyldige og gældende?

• Hvilke lån er der tinglyst? Og er der gamle lån, som er indfriet, men ikke slettet i tingbogen?


Du kan gratis tjekke oplysningerne på din ejendom på www.tinglysning.dk – log på med MitID.

Du kan også slå din ejendom op uden at logge på, men det giver dig kun adgang til en begrænset del af oplysningerne.

Tingbogen er tilgængelig for enhver, så alle kan slå oplysninger op uden at logge på.

LHN Ejendom & Jura tilbyder også at hjælpe med en gennemgang og evt. ændringer.

Inger Aagaard

Inger Aagaard
Ejendomsrådgiver

Dir. tlf.: 73642926
E-mail: ik@lhn.dk

Kirsten Lorenz

Kirsten Lorenz
Juridisk sekretær

Dir. tlf.: 73642934
E-mail: klo@lhn.dk

De fleste forbinder Tingbogen med tinglysning af fast ejendom, men faktisk findes der fire forskellige tingbøger: 

  • Tingbogen for fast ejendom (oplysninger om fast ejendom og eventuelt tilhørende hæftelser og servitutter)
  • Bilbogen (hæftelser i motorkøretøjer)
  • Personbogen (pant i løsøre og ægtepagter)
  • Andelsboligbogen (rettigheder over andele)
Få vores nyheder direkte i din indbakke!