Kom godt i gang med Control Basis med et gratis Intercount-kursus hos LHN

-bliv helt tryg ved arbejdsgangen og den automatiske kontering

Publiceret 21. marts 2023

Onsdag den 26. april 2023 afholder LHN et formiddagskursus i Intercount fra kl. 10.00 til kl. 12.00.

På kurset bliver du introduceret til Control Basis og får en praktisk gennemgang af funktionen, så du bliver helt tryg ved arbejdsgangen og hurtigt kan komme godt i gang med at bruge den i din hverdag.

Du lærer bl.a. at foretage rettelser til din bogføring direkte via InterCount, så du undgår at skulle bruge kasseregistrering i Ø90, og du bliver helt tryg ved den automatiske kontering, der er en af dine vigtigste fordele, når du arbejder med bogføring i InterCount.

Du har selvfølgelig også mulighed for at stille spørgsmål og få afklaret nogle af de problemstillinger, du eventuelt måtte opleve i brugen af Control Basis.

Praktisk information

På kurset skal du medbringe en bærbar pc eller en tablet, så du kan logge ind på din egen bruger og følge undervisningen med afsæt i dine egne data. Husk derfor også at medbringe dit AgroID-brugernavn og adgangskode.

 

Tilmeld dig senest fredag den 21. april på tlf. 7364 3000 eller lhn@lhn.dk 

 

Vi glæder os til at se dig til kursus og hjælpe dig godt på vej med Control Basis!

Få vores nyheder direkte i din indbakke!