”Vi kan og må ikke tillade de mange ulykker i landbruget”, siger Jørgen Popp Petersen, formand for LHN.
”Sikkerhed i landbruget er for de fleste ikke et specielt populært eller et særlig interessant tema, men det skal vi have ændret," siger formanden.
Derfor afholdte LHN i slutningen af november en aften om sikkerhed i landbruget i samarbejde med SEGES’ arbejdsmiljøteam og Arbejdstilsynet. Der skulle snakkes ulykker, forebyggelse og beredskab ved personskade og ikke mindst hvordan vi får lært noget af ulykker og nærved-ulykker.
Et af de emner som fylder meget lidt i landbrugets travle hverdag er, hvordan får vi plads og tid til sikkerhed. Begrebet risikovillighed er derimod alt for udbredt. Marianne fortalte, at et ungt menneske ved et tidligere arrangement udtrykte sig således; ”Det er jo ikke et kontorlandskab, vi bevæger os rundt i og er du bange for at miste en finger, så skal du nok ikke blive landmand”. Det skal vi selvfølgelig helt væk fra.
I landbruget er der ca. 5,5 alvorlige ulykker om ugen med over 3 ugers sygefravær til følge og 50 pct. af disse skyldes maskiner. Tidligere var det kraftoverføringsakslen, som stod for de fleste ulykker, og der har derfor været megen fokus på dette. Nu er det ikke længere kraftoverføringsakslen, som står for de fleste ulykker. Måske også fordi at traktoren er så stor nu, at du ikke længere kan hoppe over akslen.
Men det er stadig maskinfejl, væltede traktorer, minilæssere, rendegravere og klemmeulykker, der tæller højest på statistikken og man bliver altså bare den lille i kontakten med en maskine.
I kaffepausen var der mulighed for at besøge de forskellige boder med forskelligt sikkerhedsudstyr og masser af informationsmateriale og sikkerhedsvejledninger.
Der var rig lejlighed til en god snak, både med kollegaer, men også mulighed for at få en konkret vejledning af SEGES’ arbejdsmiljøkonsulenter på eksempelvis forhold til værnemidler, håndtering af store dyr og hvordan man indstiller sædet i traktoren rigtigt.
Value cannot be null. Parameter name: mediaItem
Karsten forklarede, at man som landmand skal bringe ledelsesretten i spil i forhold til sin APV. Altså at man som arbejdsgiver bestemmer og formidler videre til sine medarbejdere, at man vil have, at de retter sig efter de sikkerhedsregler, der er på bedriften. Det skal ikke stå til diskussion.
Ofte har man flere ansatte i forskellige funktioner og derfor er det vigtigt at få sin APV i spil samtidig med at den er enkel og overskuelig. Det værste, man kan gøre, er at lave den til et stort forkromet projekt, der står et eller andet sted på en hylde.
Men hvorfor er det så så svært og hvorfor har vi stadig alt for mange ulykker? Udfordringen er ofte, at der er:
Helle viser eksempler på, hvordan man kommer i gang og hvordan man -og med ledelsesret- kan motivere sine medarbejdere til at gøre noget ved de stigende ulykkesstatistikker. Det vigtigste er synlighed og enkelthed. Sæt eksempelvis magnettavler op, som visualiserer arbejdsopgavernes udførelse og aftal jævnligt møder for at sikre, at aftaler overholdes.
Ingen landmand ønsker at opleve ulykker på sin bedrift og landbruget kan kun have interesse i at skabe en god og sikker arbejdsplads.
Value cannot be null. Parameter name: mediaItem
