Nu skal alle jordbrugere føre sprøjtejournal

Value cannot be null. Parameter name: mediaItem

Jordbrugere, der har et samlet dyrket areal på under 10 ha, skal nu også fra den 1. august 2018 føre sprøjtejournal. 

Det har hele tiden været et krav, at alle professionelle brugere skal føre sprøjtejournal. Dette er nu præciseret i den nye bekendtgørelse. Det betyder bl.a., at jordbrugere, gartnerier, planteskoler, frugtplantager, anlægsgartnere, kommuner, viceværter mv., skal føre journal over forbruget af pesticider.

Hvilke oplysninger skal føres i sprøjtejournalen

Du er selv ansvarlig for løbende at føre sprøjtejournal. Det gælder også, hvis det er maskinstationen, som sprøjter dine marker for dig.

Senest syv dage efter, du har sprøjtet dine marker, skal du føre alle oplysninger ind i din sprøjtejournal. Der er ingen indholdskrav til hvordan journalen føres. For nogle jordbrugere kan det være en fordel at føre journalen i det digitale indberetningssystem (SJI). Oplysningerne skal gemmes i mindst 3 år.

I sprøjtejournalen skal du løbende notere:

  • Hvilke pesticider, du sprøjter dit behandlede areal med. Pesticidets handelsnavn skal fremgå af journalen (-og gerne registreringsnummer)
  • Hvor meget, du sprøjter dit behandlede areal med. Angiv dosering pr. hektar eller m2
  • Identifikation af marken/arealet, som du sprøjter (fx marknummer eller nummer på bord)
  • Hvor stort arealet er, som du sprøjter (i hektar eller m2)
  • Hvornår du sprøjter (dato for hver sprøjtning)
  • Hvad du dyrker på dit behandlede areal
  • Dit CVR-nummer
  • Journalføring vedr. brug af særlige dyser

Vær opmærksom på, at sprøjtejournalen skal opbevares i tre år.

Kontakt din planteavlsrådgiver, hvis du mangler en skabelon til dit sprøjtejournalregnskab.


E-mail:

Få vores nyheder direkte i din indbakke!