Value cannot be null. Parameter name: mediaItem
Landbrugsstyrelsen har endelig åbnet op for en ordning, som godskriver landmanden for at anvende præcisionsjordbrug i praksis. Ordningen er en del af den kommende plantedækkebekendtgørelse. Landbrug & Fødevarer har længe presset på for at få godkendt flere virkemidler på dyrkningsfladen som alternativer til de pligtige efterafgrøder.
Kilde: Landbrug & Fødevarer
Igennem de sidste år har Landbrug & Fødevarer presset på for at få godkendt flere virkemidler på dyrkningsfladen, som kan benyttes som alternativer til de pligtige efterafgrøder, og som kan indgå i den kommende målrettede regulering.
Et af de virkemidler som vi har skubbet hårdt på overfor på det seneste er implementering af præcisionsjordbrug, som alternativ til efterafgrøder. Vi ved at der både er en miljøeffekt og god bundlinje i at optimere tildeling af gødning i marken via anvendelse af GPS-teknologi.
Vi er derfor også tilfredse med at man nu fra Landbrugsstyrelsen side endelig åbner op for en ordning, som godskriver landmanden for at anvende præcisionsjordbrug i praksis. Vi havde helst set, at ordningen ikke begrænses til 20 bedrifter, men spredes ud til flere.
Ordningen er en del af den kommende plantedækkebekendtgørelse. Af høringsudkastet fremgår, at 10 hektar med præcisionslandbrug erstatter 1 hektar efterafgrøder.
Det er fuldstændigt afgørende for os, at man nu anerkender, at der er en miljøeffekt ved præcisionsjordbrug, og at vi som landmænd bliver godskrevet effekten. Vi ser dette som et meget vigtigt element i forhold til implementering af godt landmandskab, som er det vi i L&F støt arbejder os frem mod.
Vi ønsker en regulering, hvor man i stedet for forbud og overholdelse af absolutte frister vender tankesættet om, og giver landmanden muligheder for at praktisere godt landmandskab, hvor der tages hensyn til, at vi ikke kan forudbestemme alt. Eksempelvis høsttidspunkter og efterfølgende etablering af efterafgrøder. Der er behov for et mere fleksibelt system.
Denne ordning om præcisionsjordbrug er et vigtigt skridt i den rigtige retning for os og resultatet af en indædt insisteren fra vores side, hvor vi har argumenteret for ordningen både politisk og fagligt. Nu vil vi granske oplægget til de konkrete spilleregler for ordningen og komme med vores høringssvar til dette, og vi vil samtidig arbejde for, at ordningen hurtigst muligt bredes ud til mange flere end 20 testejendomme.
Fakta om ordningen:
Ordningen er indtil videre beskrevet i udkastform. Det fremgår af udkastet, at Landbrugsstyrelsen vil foretage en prioritering af ansøgningerne og prioritere bedrifter med svine- og planteavl højere end kvæg og andre husdyrtyper, samt korn og raps højere end andre afgrødetyper.
Derudover prioriteres bedrifter med som råder over teknologisk udstyr til at udføre positionsbestemt spredning af handelsgødning samt udstyr til sektionskontrol og kilespredning af handelsgødning.
I tilfælde af overansøgning til pilotprojektordningen vil ansøgerne endvidere blive prioriteret ud fra geografisk placering, jordbundsforhold og bedriftsstørrelse med henblik på at opnå størst mulig variation.
Deltagere i pilotprojektordningen skal efter Landbrugsstyrelsens anvisninger foretage ekstra indberetninger af gødningsplan på markniveau, elektroniske tildelingskort og biomassekort samt udbyttekort og proteinindhold i afgrøden på markniveau.