Reglerne om PCR-test af tilrejsende arbejdskraft er ændret

Publiceret 5. maj 2021

Som arbejdsgiver for tilrejsende arbejdstagere skal du sørge for, at dine ansatte PCR-testes for COVID-19 efter indrejse til Danmark, og du skal udarbejde en skriftlig plan for PCR-testen.

Der er krav om tre covid-19-test for tilrejsende arbejdstagere

Den første test skal foretages maksimalt 48 timer før indrejsetidspunktet.

Den anden test skal foretages maksimalt 24 timer efter indrejse.

Den tredje test skal være en PCR-test, og den skal foretages tidligst 48 timer og senest 120 timer efter den test, der har sikret indrejse i Danmark. Som arbejdsgiver for tilrejsende arbejdstagere skal du sørge for, at disse ansatte får foretaget denne PCR-test rettidigt.

Du skal som arbejdsgiver udarbejde en skriftlig plan for den tredje covid-19-test (PCR) af de tilrejsende arbejdstagere.

Kravene om test efter indrejse i Danmark gælder også arbejdsgiver, som er tilrejsende arbejdstagere, og selvstændige uden ansatte, som er tilrejsende arbejdstagere.

Arbejdstilsynet fører tilsyn med, at du som arbejdsgiver overholder reglerne om at:

  • Sikre PCR-test af dine ansatte efter indrejse til Danmark
  • Udarbejde en skriftlig plan for PCR-testen

Der er en række undtagelser fra kravet om PCR-test. Fx gælder det ikke for:

  • Personer, der har fast bopæl i Danmark
  • Personer, der har fast bopæl i grænselandet
  • Personer, der kan fremvise positiv test for COVID-19 foretaget tidligst 180 dage før indrejse og senest 14 dage før indrejse
  • Personer, der har fast bopæl i og er færdigvaccinerede i et EU- eller Schengenland og som ikke indrejser fra et land eller region, der er kategoriseret som ”rødt”

Vær opmærksom på, at der også gælder regler om isolation efter indrejse i Danmark. Du kan læse mere om isolationsreglerne på coronasmitte.dk og i Sundhedsministeriets bekendtgørelse om krav om test og isolation efter indrejse i Danmark i forbindelse med håndtering af covid-19.

Hvor skal PCR-testen foretages

Alle borgere (herunder udlændinge) kan få foretaget en gratis PCR test i regi af TestCenter Danmark. TestCenter Danmark har PCR-teststationer placeret i alle fem regioner.

Fremgangsmåden for at få foretaget PCR-test for covid-19 afhænger dog af, om den tilrejsende arbejdstager har et administrativt cpr-nummer eller ej.

Personer MED et administrativt cpr. nummer og NemID

Personer med et administrativt cpr. nummer og NemID kan bestille tid på coronaprover.dk. Læs mere HER

Personer UDEN et administrativt cpr. nummer eller NemID

Personer uden cpr. nummer og NemID skal først oprette en profil på covidresults.dk. Dette sikrer, at de efterfølgende kan downloade eller printe et certifikat, der dokumenterer testen.

Bemærk, at man som arbejdsgiver IKKE må oprette en profil på vegne af en medarbejder.

Når en medarbejder har lavet en profil, kan han/hun møde op hos enten TestCenter Danmark eller de mobile teststationer uden tidsbestilling og blive testet. Når de møder op, skal de vise en stregkode fra covidresults.dk. Læs mere HER

Krav til plan for test: Hvad skal den indeholde

Som arbejdsgiver har du pligt til at udarbejde en plan for den PCR-test af tilrejsende arbejdstagere, der skal foretages tidligst 48 timer og senest 120 timer efter den test, der har sikret indrejse i Danmark. Planen skal være skriftlig og indeholde oplysninger, der bl.a. viser, hvordan du har informeret de ansatte om PCR-testen i Danmark.

Arbejdstilsynet har udarbejdet en skabelon, du kan bruge som hjælp til at udarbejde planen. Det er frivilligt, om du bruger skabelonen eller laver din egen.

Hent skabelonen HER

Planen skal indeholde:

  • Oplysninger om, hvordan arbejdsgiveren informerer de ansatte om covid-19-testen (PCR) i Danmark, herunder hvornår, hvor og hvordan testen foretages
  • Oplysninger om, hvordan arbejdsgiveren løbende holder sig orienteret om, hvilke lande, regioner eller områder, der er omfattet af reglerne
  • En oversigt over ansatte, der er indrejst i Danmark, herunder
    • hvilket land, region eller område de ansatte er indrejst fra
    • dato for covid-19-test før indrejse i Danmark, hvis pågældende er omfattet af krav herom
    • dato for covid-19-test (PCR) efter indrejse i Danmark samt
    • undtagelse fra kravet om test

OBS: planen skal ikke indeholde datoen for den test, der er taget 24 timer efter indrejse. Datoen for den test, der er taget før indrejse, er alene med i planen for at sikre, at tidsrummet mellem den 1 og den 3 test er korrekt (altså at test 3 er taget tidligst 48 timer og senest 120 timer efter test før indrejse)

Arbejdstilsynet fører tilsyn med, om du som arbejdsgiver har udarbejdet en plan for PCR-covid-19 test af de tilrejsende arbejdstagere.

Som arbejdsgiver kan du vise planen frem for den tilsynsførende i elektronisk form, fx via en computerskærm, pr. mail eller som et fysisk dokument.

Som arbejdsgiver skal du også kunne fremvise dokumentation for PCR-test af ansatte samt undtagelser for testkravet.

Hvis du som arbejdsgiver selv er tilrejsende arbejdskraft, skal du også kunne fremvise dokumentation for, at du er PCR-testet for covid-19, eller at du er undtaget fra kravet.

Value cannot be null. Parameter name: mediaItem

Dokumentation for PCR-test

Arbejdsgiver skal kunne fremvise et af følgende:

Dokumentation for, at den ansatte er PCR-testet tidligst 48 timer og senest 120 timer efter den test, der har sikret indrejse i Danmark. Det kan dokumenteres gennem udskrift eller download fra covidresults.dk (for personer uden adm. cpr. nr.) eller fra sundhed.dk. (for personer med et adm. cpr. nr.). Dokumentation kan printes eller downloades, når prøvesvaret foreligger. Det tager typisk 1-2 dage, før man kan se svaret på PCR-testen. Vær opmærksom på, at man ikke kan downloade sit COVID-19 pas (dokumentation for test) på sundhed.dk, hvis prøvesvaret er ældre end 7 dage. Derfor bør man printe eller downloade dokumentationen straks efter, at man har fået den.

Dokumentation for, at den ansatte er undtaget kravet om PCR-testen efter indrejse i Danmark. Det kan fx dokumenteres ved:

  • Fremvisning af positiv test for COVID-19 foretaget tidligst 180 dage før indrejse og senest 14 dage før indrejse
  • Dokumentation for bopæl i Danmark
  • Dokumentation for bopæl i grænselandet
  • Dokumentation for at den ansatte har fast bopæl i og er færdigvaccineret i et EU- eller Schengenland

Hent faktaark HER

Kilde: Arbejdstilsynet

  

Rikke Nim Festersen

Rikke Nim Festersen
Administrationschef, HR & Kommunikation

Dir. tlf.: 73642902
Mob.: 24424490
E-mail: rnf@lhn.dk

Få vores nyheder direkte i din indbakke!