Rekordstor søgning på lavbundsordning sætter fart på udtagningsindsatsen

Der er søgt om tilskud til grønne projekter i et rekordstort omfang svarende til næsten 11.000 hektar lavbundsjorder. Det er et gennembrud i udtagningsindsatsen, der kommer klimaet og vandmiljøet til gode.

Publiceret 19. december 2023

Nyhed fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Den seneste status for fremdriften i udtagningsindsatsen fra november viste, at ca. 38.600 hektar lavbundsjorder enten er færdigetablerede, under realisering eller under forundersøgelse. Det svarer til mere end en tredjedel af ambitionen for udtagning af lavbundsjorder.

Nu kan der lægges næsten 11.000 hektar oveni som følge af den overvældende interesse fra lodsejere, kommuner og Naturstyrelsen for Landbrugsstyrelsens lavbundsordning, der er en del af styrelsens Vand- og Klimaprojekter.

Der er i den nyligt afsluttede ansøgningsrunde søgt om tilskud svarende til næsten 11.000 hektar lavbundsjorder, hvoraf de ca. 8.300 hektar udgøres af nye projekter under forundersøgelse, og ca. 2.570 hektar allerede er gået over i realiseringsfasen. Derudover er der søgt om tilskud for ca. 4.000 hektar til kvælstofvådområdeprojekter, der også bidrager til udtagningsindsatsen.

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V)

Det er virkelig imponerende og glædeligt, at der har været så høj søgning på Landbrugsstyrelsens ordning om tilskud til Vand- og Klimaprojekter, herunder særligt til lavbundsprojekter. Vi skal have udtaget kulstofrige lavbundsjorder for at komme i mål med vores grønne ambitioner for landbruget, men det er ikke altid nemt, da lavbundsprojekter er meget omfattende og involverer mange aktører. Den høje søgning vidner dog om en meget stærk opbakning, og det glæder mig, at både kommuner og Naturstyrelsen har søgt ordningen. De er på den måde med til at sikre den nødvendige fremdrift i lavbundsindsatsen til gavn for vores klima og vandmiljø. På nuværende tidspunkt arbejder jeg på at finde en løsning, der skal sikre støtte til alle ansøgere, der lever op til kriterierne. Jeg håber på at kunne fremlægge en løsning meget snart.”

Ordningen for Vand- og Klimaprojekter er blevet forbedret fra tidligere år efter de løsningsforslag, som er kommet på baggrund af arbejdet i taskforcen for udtagning af kulstofrige lavbundsjorder og de kollektive virkemidler. Desuden har flere anbefalinger fra ekspertgruppen for udtagning af lavbundsjorders første delrapport også bidraget med stærke forbedringer af rammerne.

Birgit S. Hansen, formand for KL’s Klima- og Miljøudvalg:

"Over hele landet yder kommunerne en kæmpe indsats for at udtage landbrugsjord til gavn for både klimaet og vandmiljøet. Den store mængde ansøgninger vidner om, at kommunerne ér i arbejdstøjet og klar til at levere med stort engagement. Nu mangler vi bare, at andre tilskudsordninger får lige så gode vilkår, så tempoet på indsatsen kan blive endnu højere. Det er der brug for, og det ser vi frem til dialog med regeringen om.”

Lisbeth Henricksen, direktør for Innovation hos SEGES Innovation.

”Ingen kan længere påstå, at udtagningsindsatsen står stille med denne imponerende overansøgning fra kommunerne og Naturstyrelsen. Det fremstår tydeligt, at taskforcens arbejde med at forbedre Landbrugsstyrelsens ordning har båret frugt. Udtagningskonsulenterne er klar til at understøtte projektejerne samt styrke den gode dialog med lodsejere, som er en forudsætning for fremdriften i udtagningsindsatsen”

Søren Søndergaard, formand hos Landbrug & Fødevarer.

”Det er enormt positivt at se, hvor stor kommunernes og Naturstyrelsens søgning på Vand- og Klimaprojekter er. Det er et tydeligt bevis på, at udtagningsindsatsen drives af et stort engagement, og at vi kan nå målene i landbrugsaftalen, når stat, kommune og landbruget samarbejder om frivillige udtagningsprojekter”.

 

Fakta

Den samlede ansøgning til udtagningsprojekter i Vand- og Klimaprojektordningen i 2023 er på 411,7 mio. kr. Der er afsat 50 mio. kr. til udtagningsprojekter i ordningen.

Ud over de ca. 10.800 hektar til udtagningsprojekter på kulstofrige lavbundsjorder inkl. randarealer, er der ansøgt om ca. 4.000 hektar kvælstofvådområdeprojekter i ådale og kystnære områder. Ikke alle ansøgte forundersøgelser vil føre til reel permanent udtagning.

Den seneste status for lavbundsprojekter sammen med resultatet af ansøgningsrunden til Vand- og Klimaprojekter vidner om, at der nu samlet set er sat udtagning af op til ca. 50.000 hektar kulstofrige lavbundsarealer inkl. randarealer og forundersøgelsesprojekter i proces.

Louise H. Riemann

Louise H. Riemann
Miljø- og Naturrådgiver, Udtagningskonsulent

Dir. tlf.: 73642915
Mob.: 24776728
E-mail: lhr@lhn.dk

Hvad får du ud af at tage din landbrugsjord ud af drift?

Du kan få en bedre arrondering via en jordfordeling, du slipper for at dyrke lavbundsarealer med dårlig økonomi, du gør en indsats for både natur, miljø og klima, du kan måske forbedre mulighederne for jagt, du kan få et bedre klimaregnskab og sidst men ikke mindst får du goodwill fra samfundet og dit lokalområde.

Sådan kan du bruge det våde areal bagefter

Hvordan du kan bruge dit areal bagefter, afhænger af hvilken måde arealet vådlægges på. Bliver mit areal til en sø? Nej ikke nødvendigvis. Det vil være meget forskelligt, hvor stor en del af arealet, der bliver sat under vand.

Alle vådområde- og lavbundsprojekter tinglyses som permanente græs- eller naturarealer med naturlig vandstand. Du må stadigvæk bruge arealerne til afgræsning og slæt, hvis det er muligt. Afgræsning og slæt er oftest med til at øge naturværdien og kan samtidig hjælpe dig med at overholde din rydningspligt på arealet ved at holde det lysåbent.

Arealer, der er vanskelige at rydde med almindelige landbrugsmaskiner, er fritaget for rydningspligten.

Læs mere på Udtagningskonsulenterne og kontakt Louise Hedegaard Riemann

Få vores nyheder direkte i din indbakke!