MØDET ER AFLYST!
Temaaften den 28. november med fokus på, hvordan man kan forberede sig på sygdom eller død – pensionsmæssigt, driftsmæssigt og juridisk
Ved siden af sorgen over at miste en ægtefælle bør man ikke også skulle slås med en række ubesvarede spørgsmål om økonomien. Det er baggrunden for den temaaften LHN afvikler under overskriften:
Hvordan sikrer vi hinanden bedst muligt?
Men i realiteten skal man forberede sig længe før. Faktisk straks man begynder at tjene penge og før turen op ad kirkegulvet, mener Hugo Schmidt og Kristian Nøhr Olsen, henholdsvis registret revisor og jurist ved LHN. De erkender dog begge to, at det naturligt nok er hverken pensionsordninger eller testamenter, der står øverst på to-do listen hos unge mennesker.
-Problemet er imidlertid, at jo senere man får startet en pensionsopsparing, des mindre har man til rådighed som pensionist. Og får man ikke lavet et testamente, er der ikke garanti for, at man tilgodeser dem, man vil tilgodese, påpeger de to LHN-rådgivere.
-I den ideelle verden har man en opsparing, der sikrer et godt pensionistliv, men i virkeligheden er det langt fra tilfældet, siger Hugo Schmidt, der på mødeaftenen vil gennemgå de forskellige pensionsformer.
-Det handler jo om at finde den, der passer bedst til ens forhold og temperament, understeger han. En livrente udbetales f.eks., så længe man lever og som udgangspunkt er der ingen penge til efterladte. En ratepension er derimod begrænset til et vist åremål, og dør den forsikrede »før tid«, får arvingerne udbetalt den resterende forsikringssum. Sikring ved ulykke Men det handler ikke kun om at sikre sig nok penge til sin pensionisttilværelse.
Ulykken kan være ude længe før, og her findes pensions- og forsikringsordninger, som kan være medvirkende til, at en landmand kan fortsætte sin bedrift trods ulykken. Landbruget har nogle forsikringsordninger, som f.eks. LandmandsPension, der indeholder en forsikring for tab af erhvervsevne og kan udbygges med blandt andet livsforsikring og børnepension. Gruppelivsordningen er både en livsforsikring, en kritisk sygdomforsikring samt en heltids-ulykkesforsikring.
I stedet for at spare op ser mange landmænd bedriften som deres pensionsopsparing. Gældsposten kan imidlertid være så stor, at der ikke er penge tilovers efter et salg eller til de efterladte ved et dødsfald.
Bedriften er altså heller ingen garanti for, at ægtefællen efterfølgende er sikret. -Derfor er det vigtigt allerede inden brylluppet at få styr på en række juridiske ting, siger Kristian Nørr Olsen. Men under alle omstændigheder bør parret sætte sig ned og - f.eks. i forbindelse med udarbejdelse af en beredskabsplan for bedriften - få klarlagt alle forhold, så ægtefællen er rustet til at tage over.
Det kan være helt banale ting, som koder til e-boks og email og mere principielle spørgsmål som særeje eller hver sin bankkonto, påpeger han. I tilfælde af dødsfald spærres alle fælles konti, og længst levende er derfor reelt afskåret fra pengene.
Guide til enker og enkemænd
På mødet den 28. november vil specialkonsulent Jane Karlskov Bille fra SEGES gennemgå pjecen »Guide til enker og enkemænd i landbruget«. -Guiden fokuserer på tiden lige efter et dødsfald, og de mange vigtige spørgsmål, som den længstlevende skal tage stilling til, siger Kristian Nørr Olsen. –Det gælder ikke mindst, hvad der skal ske med bedriften efter dødsfald og spørgsmålet om, hvorvidt længstlevende kan blive siddende i uskiftet bo.
Ifølge Kristian Nørr Olsen er guiden meget informativ og er et godt supplement til LHN’s egen beredskabsplan, som han vil præsentere
Se program HER
