Publiceret 5. december 2023
-Der er pt. projekter indeholdende ca. 30.000 ha til forundersøgelser. En projektproces kan tage mellem 3 og 8 år og en forventning kunne være at ca. 50 % af disse arealerne bliver udtaget. Vi skal være i mål i 2030, så vejen er lang endnu, siger udtagningskonsulent Louise H. Riemann og fortsætter. -Det er derfor yderst vigtigt at du som landmænd seriøst overvejer dine muligheder for at byde ind og være med.
Uforpligtende forundersøgelse
Alle udtagningsprojekter skal gennemgå både en ejendomsmæssig og en teknisk forundersøgelse. I forundersøgelserne afdækkes om dit areal er egnet til etablering af et reelt projekt, hvor stor en del af dit areal, der kan vådlægges, hvordan fremtidige problemer med vand uden for projektområdet undgås og om alle involverede lodsejere kan og vil indgå i projektet.
Udtagningskonsulenten lægger vægt på at understrege, at begge forundersøgelser er 100 procent uforpligtende. Som lodsejer har du ingen udgifter til projektet og du er på ingen måde bundet til efterfølgende at gennemføre et projekt.
-Det er derfor ufarligt at være med i en forundersøgelse og en forundersøgelse kan være et oplyst grundlag at sige nej på, hvis det er det, der bliver beslutningen i første omgang. Undersøgelsen kan danne grundlag for et eventuelt senere projekt, fx når der kommer en CO2-afgift. Eller i forbindelse med et senere krav eller ønske om udarbejdelse af et ESG-regnskab, hvor lavbundsarealer vægter højt, påpeger Louise H. Riemann.
Hvis du deltager i en forundersøgelse, kan du bidrage med dine egne idéer og lokale, specifikke viden om området. På den måde sikrer du, at den viden bliver en del af processen frem mod en mulig realisering. Her er et godt samarbejde med de andre aktører vigtigt, da den bedste løsning oftest findes i samspil med andre.
Tilskudsordninger
Det kan være svært at gennemskue, hvilken ordning der passer til dig og din bedrift. Som lodsejer skal du gøre op med dig selv, om du ønsker jordfordeling – det har nemlig indflydelse på, hvilken type landbrugsordning der skal søges. Der findes to ordninger til udtagning af landbrugsjord. Landbrugsstyrelsens Vand- og klimaprojektordning, som kan søges af kommuner og Naturstyrelsen med en engangskompensation eller jordfordeling. Og Klima-Lavbundsordningen, som er delt op i to. I den ene del har Naturstyrelsen deres egen interne bevilling til at kunne lave projekter med jordfordeling og den anden del er Miljøstyrelsens ordning, hvor kommuner, private lodsejere og fonde kan søge projekter med engangskompensation – ikke jordfordeling.
Så snart man kommer over 5-10 lodsejere kræver det oftest en ordning med jordfordeling.
Som lodsejer kan du helt gratis få råd og vejledning fra en af landets mange udtagningskonsulenter.
Herunder kan du læse mere om de typer af projekter, en udtagningskonsulent kan hjælpe med.
Lavbundsprojekter (CO2)
Et lavbundsprojekt etableres på tørvejord, hvor grøfter, dræn og eventuelt pumper fjernes, så de naturlige vandstandsforhold genetableres. Udtagningskonsulenten kan hjælpe med at kontakte kommune eller Naturstyrelsen for at høre, om de vil gennemføre et projekt hos dig eller du kan få hjælp til at søge tilskud, hvis du selv vil stå for projektet
Vådområder (kvælstof & fosfor)
Et vådområde etableres ofte i en ådal, ved at genslynge åen, tilkaste grøfter og fjerne dræn, så de naturlige vandstandsforhold genetableres. Udtagningskonsulenten kan hjælpe med at kontakte kommune eller Naturstyrelsen for at høre, om de vil stå for at gennemføre et projekt hos dig.
Minivådområder (kvælstof & fosfor)
Et minivådområde består af en række dybe og lave bassiner, der udgraves ved hoveddrænet inden vandet løber ud i vandløbet. Du kan selv stå for at etablere et minivådområde, og udtagningskonsulenten kan hjælpe dig med at finde gode placeringer, at søge tilskud samt at indhente de nødvendige tilladelser.
Skovrejsning (CO2)
Der er en række krav for at kunne få tilskud til at etablere ny skov. Udtagningskonsulenten kan oplyse dig om de overordnede krav for tilskudsordningen og hjælpe dig videre til en af de aktører, der kan hjælpe med at søge tilskud og at lave en plan for projektet.
Læs mere på Udtagningskonsulenterne og kontakt Louise Hedegaard Riemann
Hvad får du ud af at tage din landbrugsjord ud af drift?
Du kan få en bedre arrondering via en jordfordeling, du slipper for at dyrke lavbundsarealer med dårlig økonomi, du gør en indsats for både natur, miljø og klima, du kan måske forbedre mulighederne for jagt, du kan få et bedre klimaregnskab og sidst men ikke mindst får du goodwill fra samfundet og dit lokalområde.
Sådan kan du bruge det våde areal bagefter
Hvordan du kan bruge dit areal bagefter, afhænger af hvilken måde arealet vådlægges på. Bliver mit areal til en sø? Nej ikke nødvendigvis. Det vil være meget forskelligt, hvor stor en del af arealet, der bliver sat under vand.
Alle vådområde- og lavbundsprojekter tinglyses som permanente græs- eller naturarealer med naturlig vandstand. Du må stadigvæk bruge arealerne til afgræsning og slæt, hvis det er muligt. Afgræsning og slæt er oftest med til at øge naturværdien og kan samtidig hjælpe dig med at overholde din rydningspligt på arealet ved at holde det lysåbent.
Arealer, der er vanskelige at rydde med almindelige landbrugsmaskiner, er fritaget for rydningspligten.
I Landbrugsaftalen fra 2021 blev de politiske partier enige om at der skal udtages og vådlægges 100.000 hektar tørverige lavbundsjorde for at minimere klimabelastningen. Herudover skal der etableres kollektive kvælstofvirkemidler som minivådområder og vådområder for at minimere behovet for målrettet regulering på dyrkningsfladen.
For at understøtte opgaven, finansierer staten indtil 2027 et antal udtagningskonsulenter, der kan hjælpe lodsejere og kommuner med at gennemføre projekterne. Udtagningskonsulenterne skal – i tæt dialog med kommuner og VOS’er – sikre, at de rigtige projekter placeres de rigtige steder i forhold til at opnå størst effekt i forhold til klima og kvælstof. Konsulenten skal rådgive lodsejer ift. placering af projektet samt bistå med at skabe kontakt til relevante myndigheder. Konsulenten skal orientere lodsejer om de forskellige muligheder for at deltage i kollektive indsatser, herunder de tilskudsfinansierede virkemidler.
Artiklen er fra LHN Magasinet nr. 2, 2023. Læs sidste nye udgave og ældre udgaver af LHN Magasinet her
