Publiceret 28. februar 2024
Det bliver ikke så slemt, som nogle frygter, var meldingen fra Christian Kock på gårsdagens generalforsamling i LHN. - Udfordringen er ikke så meget en kommende CO2-afgift, men nærmere hvilke tiltag, vi skal iværksætte på de enkelte bedrifter for ikke at betale en afgift. For det er præcis det, en afgift handler om. Vi skal ikke kollektivt afstraffes men derimod adfærd-reguleres.
-Afgiften skal være et incitament til at fortsætte arbejdet med at reducere klimabelastningen på vores bedrifter, således Kock. – Og en afgift er som udgangspunkt noget, man betaler, hvis man har overskredet noget, dvs. at der først bør komme fuld afgift på alle udledninger i år 2045-2050. Det giver os tiden til den nødvendige omstilling, pointerede formanden
Hvad gør vi med vandet?
Vækstsæsonen 2023 var en broget adfærd, således Christian Kock. – Vi måtte slås med såvel massive regnmængder som med omfattende tørke. Og konklusionen må være, at det bedste ved årets vækstsæson var og er, at den nu er forbi.
-Udfordringen med de massive vandmængder skal dog håndteres nu, påpegede formanden. -Vi har pt. nogle svært forenelige parametre; en målsætning om våd natur via vores vandløb og et behov for afledning af store vandmængder via selvsamme vandløb. Der skal findes løsninger nu, og det kan kun gøres ved en fælles indsats mellem myndigheder og landbrug.
Klimaneutralitet og grøn energi
-Den danske regering arbejder for et 100 % klimaneutralt Danmark i 2045. I landbruget venter vi spændt på, hvordan regeringen vil opnå dette. Der er meget tale om hvad, vi skal opnå og ikke så meget om hvordan, vi præcist kan opnå det, udtalte Christian Kock.
Ifølge formanden ville det at opnå et klimaneutralt Danmark kræve en enorm adfærdsændring fra hele befolkningen. Hvis vi skal nå vores mål, burde debatten og de politiske overvejelser i højere grad også handle om, hvordan vi alle lever, arbejder, holder ferie osv. Løsningen er ikke at tvinge dele af landbrugsproduktionen til udlandet.
-Klimaneutralitet eller ej, der er dog ingen vej udenom en omstilling til grøn energi, pointerede Kock og fortsatte. -Strømproduktion ved hjælp af solceller er en del af energiomstillingen og fuldstændig i orden, når man installerer anlæggene på bygninger eller på landbrugsarealer, der ikke kan bruges til dyrkning. Vi må ikke bruge god landbrugsjord til det. Sæt store vindmøller op i stedet, foreslog formanden.
LHN og fremtiden
Christian Kock kom i sin beretning også rundt om året for LHN-huset. – 2023 var et succesrigt år for LHN. Chefgruppe, medarbejdere og bestyrelse har ydet en rigtig god indsats for LHN og det har båret frugt med et overordentligt flot årsresultat.
-På generalforsamlingen i 2023 blev jeg spurgt, om LHN stadig har en fremtid. Siden da har tre foreninger slået sig sammen omkring os, andre ønsker stadig at fusionere, og antallet af fuldtidslandmænd bliver stadig mindre. Alligevel er jeg fast overbevist om, at LHN har en fremtid, så længe vi kan tilbyde vores medlemmer og kunder god og personlig rådgivning samt den nødvendige interessevaretagelse, konkluderede formanden.
Der deltog godt 60 medlemmer og gæster i generalforsamlingen.
Efter generalforsamlingen blev der budt velkommen til energianalytiker Mads Agergaard fra Energinet, som holdt et indlæg under overskriften ”Fremtidens energisystemer; Grøn energi - strøm, brint og ammoniak – frem mod 2050”.
Valg på LHN’s generalforsamling 2024:
Der var genvalg til:
Frit valgt medlem Hermann Thomsen
Frit valgt medlem Uwe Matzen
