Som en støtte til de nyetablerede landmænd opretter LHN erfagrupper på tværs af produktionsgrene.

Den første af de etablerede erfagrupper har netop lukket for yderligere tilgang, fortæller planteavlsrådgiver Hans-Henrik Post, der indtil videre er gruppens tovholder.

-På sigt, skal gruppen dog blive selvkørende, hvad de også sagtens kan, siger han. -Det er nogle dygtige, unge mennesker, og gruppen fungerer godt sammen. Men vi er klar til at danne en ny erfagruppe, så snart nogle af de nyetablerede landmænd ønsker det.

Det er helt bevidst, at erfagrupperne går på tværs af produktionsgrene, fordi dét, der skal samle dem, er de fælles udfordringer, de står med som nyetablerede, fortæller Hans Henrik Post. Han går derfor ikke ind i spørgsmål, om hvad der er det bedste foder til slagtekalve eller æglæggende høns, men han snakker låntyper, ledelse, indkøbsstrategier, planteavl etc. med gruppen.

Som kun at handle i Brugsen 
Blandt de råd, han giver, er ikke kun at handle med et bestemt firma. Det er meget naturligt, at en leverandør kommer med en skarp pris for at den unge landmand som kunde.

-Men, pointerer Hans Henrik Post, - det er jo ikke sikkert leverandøren er lige så skarp på prisen den dag, man skal købe seks tons udsæd. Derfor er det vigtigt løbende at forhandle priser. Ellers svarer det til altid at købe ind i Brugsen eller Bilka, selv om det er billigere andre steder. Den slags har nyetablerede ikke råd til.

Et andet emne er ledelse - et område hvor nyetablerede ikke nødvendigt har den store erfaring
-Når man selv er en topmotiveret landmand, kan det være svært at forstå, at den elev eller markmand, man har ansat, ikke brænder lige så meget for at blive efter fyraften eller arbejde i weekenden, som man selv gør, siger Hans Henrik Post. Han oplever, at de unge landmænd gerne vil være gode ledere, fordi de ved, at det er vigtigt at have stabile medarbejdere, man kan stole på.

-I realiteten er der jo mange penge på spil for de unge, pointerer Hans Henrik Post. –Selv om det er blevet lidt lettere at få finansieret sit ejendomskøb, er det stadig store ejendomme til 10-25-40 mio. kroner, de har investeret i.

Interesseret i en erfagruppe så se HER

Artiklen har været bragt i LHN magasinet nr. 1/17

Læs LHN Magasinet her

 

Hans Henrik Post

Hans Henrik Post
Kundechef, Afdelingschef Planteavl, Økologi & Miljø

Dir. tlf.: 73642931
Mob.: 23847376
E-mail: hhp@lhn.dk


Relaterede nyheder

Få vores nyheder direkte i din indbakke!