Invitation: Online informationsmøde om tilskud til minivådområder 2023

Ansøgningsrunden for minivådområder 2023 er allerede åben. Hør om, hvad der er nyt i ordningen, og få tips til ansøgningen på informationsmøde torsdag den 21. september 2023.

Publiceret 7. september 2023

Fra lbst.dk - Landbrugsstyrelsen

Private ansøgere, der ejer eller forpagter et areal der er tilskudsberettiget, kan indtil 4. oktober 2023 søge om tilskud til at etablere et åbent minivådområde. 

Er du en af dem, der skal til at udarbejde din ansøgning? Så vær med, vi vil gerne hjælpe dig godt på vej med gode råd.

Læs mere om ordningen Minvådområder 2023 på Tilskudsguiden 

Kom med til informationsmøde

Informationsmødet henvender sig både til konsulenter og lodsejere, som er i gang med at skitsere et projekt. 

Mødet bliver afholdt som et online informationsmøde (webinar), så alle kan deltage i mødet hjemmefra via en computer, tablet eller telefon med mulighed for at stille spørgsmål undervejs

På mødet kan du høre om:

  • En kort introduktion til ordningen
  • Nye tiltag i ansøgningsrunden 2023 
  • Tips og tricks til den gode ansøgning

Tid og sted

Mødet finder sted torsdag den 21. september 2023 kl. 10:00-11:00 og vil blive afholdt online via Landbrugsstyrelsens webinarløsning.

Informationsmødet bliver optaget og lagt op på Landbrugsstyrelsens hjemmeside. 

Sådan tilmelder du dig

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig. 

Tilmeld dig mødet her  

Når du tilmelder dig mødet, modtager du en kvitteringsmail med et link, som giver dig adgang til information om webinaret. Via linket kan du også indsende spørgsmål forud for mødet. 

Dagen før mødet vil du modtage en påmindelsesmail med det samme link. 
15 minutter før mødet går i gang, vil du igen modtage en mail med et link, der giver dig adgang til webinaret. Du deltager ved at trykke på linket. Husk at tænde for lyden ved at trykke på ’unmute’ knappen, der kommer frem på din skærm. Vær opmærksom på, at du først kan høre noget, når webinaret går i gang. 

Få vores nyheder direkte i din indbakke!