LHN fejrer 45 år med Hildegart

Regnskabsassistent Hildegart Grodon Iversen kunne 1. august fejre 45-års jubilæum hos LHN.

Publiceret 7. september 2023

Hildegart har i dag i anledning af sit 45-års jubilæum hos LHN fået tildelt Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskabs Sølvmedalje ”Hæderspris for lang og tro tjeneste”. Dette skete ved en intern reception med LHN's medarbejdere, bestyrelse og Hildegarts familie.

Diplom og Sølvmedalje blev overrakt af Præsidiepræsident Troels Holst fra Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab.

Hildegart blev i 1978 ansat som elev i LHN’s regnskabsafdeling, hvor hun blev oplært i bogføring, momsopgørelser og regnskabsudarbejdelse. Hildegart løser i dag alle former for regnskabsopgaver, og hun er meget vellidt og respekteret af LHN’s kunder.

I kraft af sin erfaring og sit rolige væsen bliver Hildegart ofte brugt i forbindelse med oplæring af nye kollegaer, og hun har også haft en række elever under sine vinger. Hun er en dygtig læremester og garant for, at man opnår den viden og kompetence, der skal til for at løse opgaverne på bedste vis for LHN’s landmænd. Hildegart beskrives af kolleger som en rar og meget hjælpsom kollega, som aldrig giver op, før en udfordring er løst.

Hildegart bor i Bedsted ved Løgumkloster og hun har en datter, en søn og 3 børnebørn. I fritiden spiller hun golf og badminton og passer hus og have.

LHN ønsker Hildegart et stort tillykke med det flotte jubilæum.

Poul Erik	Hedegaard

Poul Erik Hedegaard
Forretningschef

Dir. tlf.: 73642904
Mob.: 20347334
E-mail: peh@lhn.dk

Få vores nyheder direkte i din indbakke!