Ny gavekurv skal sætte fokus på lokale fødevareproducenter og deres produkter

En stigende efterspørgsel hos forbrugeren og en politisk ambition om at styrke fødevarebranchen i Aabenraa Kommune får Business Aabenraa og specialhandelsbutikker til at samarbejde, om at bringe lokale fødevareproducenter på banen og sælge deres fødevarer i butikkerne. Resultatet er en helt særlig gavekurv. Derfor inviteres lokale producenter til præsentationsmøde.

Stærkt samarbejde på tværs af hele Aabenraa Kommunen Business Aabenraa og fem specialhandelsbutikker med beliggenhed i Aabenraa Kommune er gået sammen i en arbejdsgruppe om at udvikle en unik gavekurv med lokalproducerede fødevarer fra hele Aabenraa Kommune. Specialbutikkerne tæller: Krusmølle (Aabenraa), Carstensen Te-Handel (Aabenraa), Vin & Gastro (Aabenraa), Klokkeblomsten (Padborg), samt Karens Blomster (Tinglev).

Arbejdet er i gang Arbejdsgruppen er fuld gang med udviklingen af gavekurven, hvor form og indhold endnu er under udarbejdelse. Nu er arbejdsgruppen på udkig efter lokale fødevareproducenter, så indholdet bliver den helt rigtig sammensætning. Varerne kan leveres af både store og små producenter, samt producenter, som endnu ikke har varer på hylderne i butikkerne. Det er dog et krav, at varen skal være fra Aabenraa Kommune eller have en meget stærk tilknytning til kommunen.

Med gavekurven skal lokale producenter få øjnene op for mulighederne ved at sælge deres fødevarer i specialhandelsbutikkerne og imødekomme den store efterspørgsel på lokalproducerede fødevarer. Gavekurven og produkterne vil blive solgt i de specialhandelsbutikker, der er med i samarbejdet. Arbejdsgruppen er også på udkig efter flere specialhandelsbutikker, som kunne være interesseret i at sælge gavekurven.

Aabenraa Kommune har mange lokalproducerede specialiteter

”Vi kan med stolthed købe lokalt, fordi vores spisekammer i Sønderjylland bugner af gode lokale specialiteter. Det vidner antallet af arbejderpladser også om, idet fødevareerhvervet er en af de største brancher i Aabenraa Kommune. Der er en politisk ambition i Aabenraa Kommune om at styrke fødevarebranchen og skabe flere arbejdspladser, hvilket fremgår i Aabenraa Kommunes Vækstplan 2022, hvor fødevarer er et strategisk fokuspunkt. Fødevarekurven er et konkret initiativ, der skal styrke tilgængeligheden til de lokale fødevarer, fordi varerne bliver synlige på hylderne hos specialbutikkerne”, fortæller Helle Malene K. Olsen, direktør hos Business Aabenraa.

Fødevarebranchen er ikke kun et strategisk fokuspunkt i Aabenraa Kommune. Specialbutikkerne oplever også en større efterspørgsel på lokalproducerede fødevarer med mere smag, som er produceret på de gode råvarer. De er enige om, at den store efterspørgsel skal imødekommes.

”Med det her initiativ vil vi styrke de lokale produkter. Samtidig styrker det også det lokale forretningsliv. Forbrugerne efterspørger de her lokalproducerede varer, så kunderne er der. Vi mangler bare produkterne” fastslår Pernille Hansen fra Klokkeblomsten. Nina Loff fra Krusmølle tilføjer: ”Vi har rigtig mange, dygtige producenter, der sysler med spændende fødevarer. De skal på banen og vise deres gode varer frem. De skal se potentialet, for kunderne er der jo. De skal bare i gang”.

Præsentationsmøde for lokale producenter

For at møde flere lokale fødevareproducenter og give dem mulighed for at vise deres produkter frem, inviterer arbejdsgruppen til præsentationsmøde. Det kan være producenter af alt lige fra sødt eller surt til honning, drikkevarer, bagværk og kaffe.

Arbejdsgruppen inviterer til præsentationsmøde d. 22. august 2019, hvor lokale producenter kan præsentere deres produkter og møde de fem specialbutikker. Alle fødevareproducenter må deltage.

Arrangementet foregår på EUC Syd i Aabenraa. For yderligere informationer og tilmelding kontakt Tina Jønson, Projektkonsulent hos Business Aabenraa på tj@businessaabenraa.com

For yderligere information om projektet kontakt Helle Malene K. Olsen, direktør hos Business Aabenraa, på tlf. 26 19 78 13 eller Lisbeth Stange, projektchef hos Business Aabenraa, på tlf. 40 19 36 50.

Præsentationsmøde for lokale producenter

For at møde flere lokale fødevareproducenter og give dem mulighed for at vise deres produkter frem, inviterer arbejdsgruppen til præsentationsmøde. Det kan være producenter af alt lige fra sødt eller surt til honning, drikkevarer, bagværk og kaffe.

Arbejdsgruppen inviterer til præsentationsmøde d. 22. august 2019, hvor lokale producenter kan præsentere deres produkter og møde de fem specialbutikker. Alle fødevareproducenter må deltage.

Arrangementet foregår på EUC Syd i Aabenraa. For yderligere informationer og tilmelding kontakt Tina Jønson, Projektkonsulent hos Business Aabenraa på tj@businessaabenraa.com

Formål

Der er en politisk ambition i Aabenraa Kommune om at styrke fødevarebranchen og skabe flere arbejdspladser, hvilket fremgår i Aabenraa Kommunes Vækstplan 2022, hvor fødevarer er et strategisk fokuspunkt.

Fødevarekurven er et konkret initiativ, der skal styrke tilgængeligheden til de lokale fødevarer, fordi varerne bliver synlige på hylderne hos specialbutikkerne. Man kan købe kurven i en række specialforretninger i hele kommunen og derved være med til at støtte, at mindre fødevarevirksomheder styrker deres afsætnings- og vækstmuligheder.

Lancering

Arbejdsgruppen er fortsat i fuld gang med den kreative fase, hvor udviklingen af konceptet og kurvens indhold bliver fastlagt. Arbejdet er så vidt, at nyheden om kurven kan spredes og flere leverandører og samarbejdspartnere efterlyses. Det er dog for tidligt at kunne sige noget om lanceringstidspunkt.

Forhandlere og fødevareproducenter: Alle specialhandelsbutikker kan blive forhandlere af kurven. Ligeledes har alle fødevareproducenter i Aabenraa Kommune mulighed for at blive en del af kurven. Hertil er der dog krav om at varen skal være fra Aabenraa Kommune eller have en stærk tilknytning til kommunen.

Præsentationsmøde: Mødet afholdes d. 22. august på EUC Syd i Aabenraa. Alle producenter har mulighed for at vise deres produkter frem og møde arbejdsgruppen, som står bag projektet.

Få vores nyheder direkte i din indbakke!