Vær OBS på et eventuelt høringsbrev vedr. bl.a. afgrødetyper

Publiceret 11. juli 2023

Landbrugsstyrelsen har meldt ud, at de torsdag den 13. juli 2023 udsender høringsbreve til landmænd med uoverensstemmelse mellem afgrødetype indmeldt i Fællesskema og afgrødetype fundet via satellitkontrol. Sørg for at tjekke din indbakke i Tast-Selv allerede torsdag den 13.7.!

Hvis du er enig i satellittens afgrødebestemmelse og kontrolresultatet, ændres afgrødekoden i fællesskemaet.

Hvis du er uenig i kontrolresultatet, skal du indsende billeder af afgrøden via mobiltelefon på Landbrugsstyrelsens App kaldet “Landbrugsstyrelsen”.

OBS!

Landbrugsstyrelsen sender IKKE en meddelelse til planteavlsrådgiveren, der har indsendt ansøgningen. Det er derfor meget vigtigt, at du selv tjekker din indbakke i Landbrugsstyrelsens Tast-Selv og kontakter LHN, hvis vi skal hjælpe dig. LHN holder ferielukket i uge 29 fra den 17. til den 21. juli, så ring senest fredag den 14. juli inden 13.00 eller igen fra mandag den 24. juli.

Få vores nyheder direkte i din indbakke!