Årets første udgave af LHN Magasinet

Lørdag den 25. februar lander årets første udgave af LHN Magasinet i postkassen sammen med Effektivt Landbrug. Du kan allerede nu læse magasinet her på lhn.dk. Nedenfor en lille appetitvækker.

Hold hænderne i lomme

Nogle overordentlig gode driftsresultater kombineret med konverteringsgevinst på fastforrentede lån har i nogle tilfælde fået egenkapital og dermed soliditetsgrad til at hoppe flere ratings niveauer over i bankernes rating system. Kassekreditten er i nul eller måske endda i plus. Det er den virkelighed mange landmænd står overfor i starten af 2023. -Det er meget positivt, og giver en økonomisk robusthed til mere trængte tider, således LHN driftsrådgiver Thor Post Andersen. – Og selvom landmænd pr. definition ikke er jubeloptimister, og godt er klar over, at der kommer en recession på et tidspunkt, som også sætter sig på landbrugsprodukterne, er tiden måske inde til at minde om fordelen ved at holde hænderne lidt i lommen.

Forebyg arbejdsulykker – har du råd til at lade være

Der sker stadig alt for mange ulykker og nærved-ulykker i landbruget, som stadig betragtes som Danmarks farligste erhverv. Det handler derfor i høj grad om at forebygge, ifølge arbejdsmiljøchef ved SEGES Innovation Helle Birk Domino. - Det er meget nemmere at forebygge ulykken end at afhjælpe, når først ulykken er sket.

 Se bl.a. også:

  • Har du styr på den nye CAP-reform? Afdelingschef Hans Henrik Post sætter spot på den nye landbrugsreforms muligheder og konsekvenser
  • Skab en arbejdsplads du selv gerne vil ansættes på Dine medarbejdere er din virksomheds vigtigste ressource. Det er derfor afgørende, at du skaber og driver en attraktiv arbejdsplads. Egentlig burde det ikke være så svært, mener LHN HR & Lønservice.
  • Er solceller en god forretning LHN’s driftsrådgivning får mange henvendelser vedr. solceller. Og det første spørgsmål, de bliver mødt med, er naturligvis, om det er en god forretning. Og er det så det?
  • En mulig vej til generationsskifte Som ejer af en personlig ejet virksomhed er det værd at overveje, om virksomheden fremover skal drives som et ApS eller A/S. Ikke mindst hvis virksomheden snart skal generationsskiftes. Skatterådgiver og reg. revisor Carsten Schmidt gør os klogere på emnet.

God fornøjelse med læsningen.

 

Læs tidligere magasiner her

Rikke Nim Festersen

Rikke Nim Festersen
Administrationschef, HR & Kommunikation

Dir. tlf.: 73642902
Mob.: 24424490
E-mail: rnf@lhn.dk

Få vores nyheder direkte i din indbakke!