Økologiske dyr kan holdes på stald i usædvanligt vådt vejr

Value cannot be null. Parameter name: mediaItem

Oversvømmede græsmarker og optrådte drivveje kan gøre det vanskeligt at opfylde reglerne om græsning og udeophold for økologiske dyr.

Økologiske dyr skal have adgang til udearealer, når vejrforholdene og jordbundens tilstand tillader det. Det betyder, at du undtagelsesvis må afvige fra reglerne, hvis vejrforholdene er meget atypiske for årstiden. Det gælder for eksempel, hvis udearealerne er oversvømmet eller meget optrådte i et vådt efterår.

Logbog og dokumentation

Du skal notere i logbogen, hvorfor dyrene er taget ind, hvornår de kom ind, og hvornår du forventer, at dyrene kommer ud igen. Supplér gerne med billeder af udearealerne på tidspunktet, hvor dyrene blev taget ind. Hvis/når marker og drivveje bliver tørre og farbare igen, så skal dyrene ud igen.

Undtagelsen skal skyldes usædvanligt vejr

Hvis dine arealer gentagne gange hvert efterår står under vand eller bliver optrådte, er der ikke tale om en undtagelse. Så er der i stedet tale om, at dine arealer ikke er velegnede til formålet, eller at de er for små. Du skal derfor planlægge driften efter forholdene på din bedrift, så du kan opfylde kravene om dyrenes adgang til udearealer og græsning i et gennemsnitligt år.

Kilde FlexNyt uge 38

Få vores nyheder direkte i din indbakke!